Den gode graviditet og fødsel

Raske kvinders frie valg!

Sundhedslovens hensigt er at sikre respekten for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse, og Sundhedsloven foreskriver at behovet for bl.a. valgfrihed til behandling af høj kvalitet opfyldes.

Flere store undersøgelser viser at sunde og raske kvinder kan føde lige så sikkert hjemme som på sygehus. Statistikker viser at indgrebsfrekvenserne er lavere for sunde, raske kvinder der vælger hjemmefødsel i.f.t. lige så sunde, raske kvinder der vælger at føde på sygehus.[2]

Så hvis flere kvinder blev informeret om deres mulighed for at føde hjemme ville de stigende indgrebsfrekvenser falde betydeligt. Samtidig ville den skrantende sundhedsøkonomi iflg. et nyt samfundsøkonomisk kandidatspeciale[3] høste fordele ved at få flere fødsler ud i hjemmet.

Det synes meningsløst at de knappe ressourcer i sundhedsvæsenet bliver brugt på overbehandling af raske kvinder som lige så godt, om end ikke bedre, kunne føde hjemme eller på en klinik.

Alle gravide henvises af læge til fødested og til jordemoder. Man kan frit vælge praktiserende læge, tandlæge m.v. og sygehus, men den gravide kvinde kan ikke frit vælge, hvem af specialisterne i normal graviditet og fødsel, hun vil konsultere (medmindre hun bor i Region Sjælland).

Kvinderne bliver ofte ikke informeret om deres mulighed for hjemmefødsel og ej heller om risikoen for indgreb ved fødsel på sygehus.

Den nygravide får ikke mulighed for at give informeret samtykke til behandling på sygehus, som iflg. Sundhedsloven skal foreligge ved alle behandlinger. De gravide og fødende kvinder kan kun frit vælge mellem sygehusene men ikke mellem de relevante sundhedspersoner for hendes ”2-i-1-krop”-situation, nemlig jordemødrene

Når kvinder i stigende grad ønsker en jordemoder som de kender og har tillid til, kan det tolkes sådan at de ikke har tillid til en eller flere ukendte jordemødre som de møder i graviditeten og under fødslen hvis de er tilknyttet et sygehus. 

Det betyder ikke at hospitalsjordemoderen ikke er god nok.  Men de rammer som hun skal virke indenfor er ikke indrettet til jordemødres selvstændige virke for sunde, raske gravide og fødende og deres behov i forbindelse hermed.

Jordemødres virke indgår i sundhedsvæsenets indsats i form af svangreomsorg men Sundhedsvæsenets fokus er behandling af sygdom, og sygehusenes svangreomsorg handler i overvejende grad om risikoopsporing. Den sundhedsfremmende indsats i form af hyppig og regelmæssig kontakt med en jordemoder, samt fødsels- og forældreforberedelse er gennem tiderne beskåret i takt med den teknologiske og medicinske udvikling og centralisering på specialafdelinger.

Sygehusene er indrettet med henblik på håndtering af de værst tænkelige scenarier men den tilgang er ikke befordrende for en sund og rask fødende kvinde.

Derfor synes kvinder med normale graviditetsforløb og forventede normale fødsler og disse kvinders jordemødre at være fejlplaceret på sygehusenes specialafdelinger.

Faktaboks

Iflg. Bekendtgørelse af Sundhedsloven (07.02.08)

§ 1 har sundhedsvæsenet ”til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte”.

Iflg. § 2 fastsætter loven ”kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekten for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for 1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet, 2) behandling af høj kvalitet, 3) sammenhæng mellem ydelserne, 4) valgfrihed, 5) let adgang til information, 6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen og 7) kort ventetid på behandling.”

Iflg. § 3, stk. 2 udføres Sundhedsvæsenets opgaver ”af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner m.v.”

§ 15 lyder: ”Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, … Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1. Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 16.”

Iflg. § 61 yder Regionsrådet ”hos en læge vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser samt vejledning i svangerskabshygiejne til kvinder ved graviditet”, og iflg. § 83 yder Regionsrådet ”forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder og jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet.”

Iflg. Sundhedslovens §§ 65-69 ydes der tilskud til behandling hos div. specialister, såsom: tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog efter lægehenvisning.

Iflg. § 86: ”En person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse og de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen.”

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054