Vi selvstændige jordemødre anbefaler at der oprettes en hjemmefødselsordning i Region Hovedstaden som tilbyder kontinuitet og frit valg af jordemoder. Vi ønsker at gravide frit kan vælge deres egen jordemoder og fødested, i hjemmet, på fødeklinik, hospital eller specialafdeling på lige fod med sundhedssystems tilbud om frit valg af privatpraktiserende læge, speciellæger, sygehuse m.m.
Hvad laver vi
Mod egenbetaling har vi gennem flere år tilbudt kontinuitet med 1-2 jordemoder gennem hele graviditeten, fødslen og den første barsels tid. Vi lægger vægt på at de gravide skal føle sig trygge gennem hele forløbet og tilbyder høj jordemoderfaglig kvalitet til de kvinder som ønsker at blive fulgt af den samme jordemoder gennem hele forløbet. Vi har født med de gravide enten på en klinik, i hjemmet eller fulgt med dem på hospitalet. På denne måde har vi hjulpet de gravide og deres familier til en god start på den nye familie. Vores erfaringer bekræfter de undersøgelser som viser at det er lige så sikkert for både mor og barn at føde hjemme som på et hospital, samt at risikoen for komplikationer for den forventede normale fødende er lavere ved hjemmefødsel end på hospitalsfødsel.
En hjemmefødselsordning vil skabe nye og bedre arbejdsforhold for os jordemødre på lige fod med at det vil nedsætte både samfundsomkostningerne og de personlig omkostninger for mange jordemødre med mindre stress og sygefravær. Vi vil bliver RIGTIGE jordemødre igen og vil kunne glæde os til at følge “vores” familier til en god start.

Skriv en kommentar